Befolkningens uddannelsesprofil 2021

Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt at følge udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau og uddannelsesmønstre.

Ændringer i befolkningens uddannelsesniveau afspejler, ikke alene hvor mange der gennemfører kompetencegivende uddannelser, men påvirkes også af uddannelsesniveauet blandt de personer, der indvandrer og udvandrer. Endelig påvirkes befolkningens uddannelsesniveau også af uddannelsesniveauet blandt de personer der dør.

Registreringerne af uddannelsesniveauet er generelt mere dækkende hos den yngre del af befolkningen. En del af stigningen i uddannelsesniveauet kan derfor tilskrives at registreringerne af gennemførte uddannelser gradvist bliver mere dækkende (jf. metodeafsnittet sidst i nærværende publikation).

 

Uddannelser ud over folkeskolen

I 2021 havde 43 pct. af befolkningen mellem 16 – 74 år en uddannelse ud over folkeskolen, hvilket er en stigning på 9 procentpoint på 10 år.

 

Heraf havde 14 pct. en videregående uddannelse, imens 29 pct. havde en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller et suppleringskursus. Det er en stigning på hhv. 3 procentpoint og 6 procentpoint på 10 år.

 

Figur 1. Befolkningens højst fuldførte uddannelsesniveau, 2010-2021

Note: Gymnasial uddannelse omfatter også suppleringskurser.

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDISCPROG)

 

Højere uddannelsesniveau blandt kvinder

Der er en større andel af kvinderne, som har taget en uddannelse ud over folkeskolen. I 2021 havde 47 pct. af kvinderne en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, mens det var 39 pct. af mændene.

 

Den største forskel er inden for de videregående uddannelser. I 2021 havde 17 pct. af kvinderne en videregående uddannelse mod 10 pct. af mændene. Det er især andelen af kvinder med en videregående uddannelse som er steget de sidste 10 år. Stigningen inden for de videregående uddannelser er hovedsageligt sket indenfor professionsbacheloruddannelserne.

 

Figur 2: Andelen af befolkningen (16-74 år) med en afsluttet uddannelse over folkeskole inddelt efter køn og år

Note: Ungdomsuddannelser svarer til gymnasial- og erhvervsuddannelse + suppleringskurser.

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDISCPROG)

 

Flere blandt de 40-44-årige har en uddannelse over folkeskolen

Andelen med en uddannelse stiger frem til aldersgruppen 40-44 årige i 2021, hvor den topper med 59 pct. Hos den ældre del af befolkningen falder uddannelsesniveauet igen. Registreringerne af uddannelsesniveauet er dog generelt mere dækkende hos den yngre del af befolkningen.

 

Figur 3. Befolkningens (16-74 år) højest fuldførte uddannelsesniveau opdelt i aldersintervaller, 2021

Note: Ungdomsuddannelser omfatter Gymnasial- og erhvervsuddannelse samt suppleringskurser.

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDISCPROE)

 

Uddannelsesniveauet opdelt på distrikter

Uddannelsesniveauet er størst i Nuuk distriktet, hvor 55 pct. af befolkningen havde en uddannelse ud over folkeskolen mod et landsgennemsnit på 41 pct. Derefter følger Qaqortoq og Sisimut distrikt med hhv. 44 og 42 pct. og ligger der også over landsgennemsnittet.

 

Det laveste uddannelsesniveau i 2021 var i Upernavik distrikt, hvor 18 pct. af befolkningen havde en uddannelse ud over folkeskolen.

 

Figur 4: Befolkningens (16-74 år) højst fuldførte uddannelsesniveau opdelt på distrikter, 2021

Note: Ungdomsuddannelser omfatter Gymnasial- og erhvervsuddannelse samt suppleringskurser.

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDISCPROG)

 

 

Samlet overblik

 

Tabel 1. Befolkningens højst fuldførte uddannelse (16-74 år)

 

2006

2009

2012

2015

2018

2021

Folkeskolen  ..................

28.493

28.382

2.7554

26.371

25.127

24.446

Gymnasial uddannelse  ..........

1.147

1.299

1.649

1.960

2.195

2.303

Erhvervsuddannelse  ............

6.283

6.726

7.249

7.690

8.234

8.633

Suppleringskurser  ..............

1.293

1.287

1.284

1.307

1.355

1.454

Korte videregående uddannelser   ...

846

873

972

1.001

1.143

1.287

Bacheloruddannelse  ............

125

163

205

240

280

335

Professionsbacheloruddannelse   ...

1.981

2.053

2..284

2.400

2.541

2.817

Kandidat  .....................

761

807

912

1.033

1.155

1.286

Phd.  ........................

20

29

39

42

55

60

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDISCPROD)